Theme

Undervisningsidéer

Introduktion

Danskere bekymrer sig meget mere for at blive udsat vold, end det virkelig ville ske. Under 2 % af danskerne bliver hvert år udsat for vold konkluderer Det Kriminalpræventive Råd. Det bør være udgangspunktet, når der skal arbejdes præventivt med vold. Der findes mange typer vold og årsager, hvorfor volden opstår. SSP ønsker at sætte fokus på ungdomsvolden i og udenfor skolegården. Volden starter typisk i det små, fx på de sociale medier eller ved en uheldig bemærkning og i værste fald involverer flere personer, end da konflikten startede. Denne udvikling skal stoppes tidligt med dialog, mægling og konfliktnedtrapning.  Og med en alkoholdebut ventende er det også vigtigt for unge i udskolingen at vide, at alkohol er en katalysator for vold mellem unge. 

De unge bør se på, hvordan de selv kan minimere risikoen for at blive offer, og hvordan de kan være medansvarlige overfor andre. I en meningsdannende dialog med de unge bør målet være, at vold ikke kan accepteres, og at alle er forpligtet til at handle, afværge, hjælpe og vidne før, under og efter voldelige handlinger.

For at komme rundt om emnet kan der fokuseres på underemner som: Fysisk vold, psykisk vold, trusler, offer, gerningsmand, gerningssted, medløbere, medansvar, konfliktregler og -håndtering, vredeshåndtering, alkohol, gruppepres, sociale overdrivelser om hinanden, grænser, voldstyper, voldsmotiv, kønsforskelle, forholdsregler, undgå at indblande andre i din konflikt, hadforbrydelser, grov vold (245§), mild vold (244§), vidne, straf, psykisk førstehjælp, psykologhjælp og de sociale mediers betydning.

Metoder og inspiration

Ung-til-ung-metoden er, hvor unge underviser andre unge, fx. yngre, i specifikke emner. Dette kan have en gavnlig effekt. De undervisende unge påtager sig et ansvar for formidling, får en ny rolle, sætter sig mere ind i stoffet og opnår yderligere ny læring, når de formidler. En vis grad af lærerstyring og støtte i undervisningssituationen anbefales.

Social pejling er en evidensbaseret undervisningsmetode, som kan bruges til alle temaer. Børn og unge laver ”sociale overdrivelser” og har ”flertalsmisforståelser” om hinanden. Sådanne overdrivelser rykker deres egne grænser for, hvad der er normalt, og derved tager de flere risici. Social pejling-metoden skal få børn og unge tilbage til normalen ved en simpel konfrontation med virkeligheden, som den er. Metoden bør udføres af undervisere, som kender til konceptet og ikke i for små grupper af unge. Flere app’s understøtter denne metode. Flere apps understøtter denne metode. Undervisere kan få hjælp af Københavns Politis Kriminalpræventive Sektion (DKS) og SSP sekretariatet i København.

Måling på unges viden og holdninger før og efter undervisningsforløbet vil kunne påvise en effekt.

4-hjørne-øvelse De unge skal ud fra en case tage stilling til et dilemma, hvor én har set en klassekammerat slå/blive slået.  Skal man sige det?  Til hvem?  Hvem skal beskyttes? Hvilke signaler sender man (til alle parter), hvis man fortæller sin viden videre?

Konfliktnedtrapning De fleste voldelige episoder er startet og optrappet gennem sprog og ord. Man kan øve klassen, i hvordan de kan tale konfliktnedtrappende, ud fra de gængse råd om nedtrappende sprog. Lær desuden klassen om ”konflikttrappen”.

Forumteater Opfind en ”scene” med et indbygget dilemma. Nogle unge spiller handlingsforløbet frem til dilemmaet (Skal jeg sige dét til nogen? Hvordan taler jeg min ven fra at slås? Hvordan modarbejder jeg gruppepres?). Hvis underviseren ikke har erfaring med forumteater, bør man overveje at få hjælp fra en kollega.

Happening Iscenesæt en situation, hvor klassen mærker på egen ”krop”, hvad det vil sige at blive udsat for vold, være vidne eller gerningsmand. Dette skal være grundigt gennemtænkt og i samråd med kolleger/ledelse. Efterfølgende forældreinformation er påkrævet. Happeningen og erfaringerne kan bruges med stor effekt i resten af forløbet.

Projektopgave/emneuge kan bruges til at arbejde dybere med temaet. Se undertemaer i introduktionen og lav evt. en brainstorm med klassen. Undervisere kan få hjælp fra SSP’er på skolen til at få kontakter til politi og andre myndigheder, der kan hjælpe med viden om emnet.

Gæstelærer Professionel (fx. politimand) med kendskab til vold fortæller om sin oplevelse og holdning til emnet. Et professionelt input giver altid undervisningen nye perspektiver.

Links

www.youtube.com/watch?v=ydMjwDvjMVI Link til kortfilm fra Københavns Politi, der omhandler gadevold. God og let at bruge i undervisningen ift. straf/udmåling, en anholdelse, en retssag m.m.

www.arbejdsmiljoweb.dk/trivsel/vold_og_trusler/vold_i_skolen Arbejdsmiljøweb oplyser om vold, voldsforebyggelse og forslag til politikker mod vold på skoler.

 

www.dkr.dk/sites/default/files/dkr_mat_071.pdf Det Kriminalpræventive Råds pjece om vold på arbejdspladsen.

www.dkr.dk/fakta-om-vold Det Kriminalpræventive Råds faktaside om vold.

www.dkr.dk/sites/default/files/offerrapport_2013.pdf Offerundersøgelsen “Udsathed for vold og andre former for kriminalitet”, udarbejdet af Københavns Universitet, Justitsministeriet, Det Kriminalpræventive Råd  og Rigspolitiet.

www.dkr.dk/vold-i-nattelivet Det Kriminalpræventive Råds side om vold i nattelivet.

 

 

"Bekymringen for vold er ofte langt større end den reelle risiko. Under 2 % af danskerne bliver hvert år udsat for vold"
Det Kriminalpræventive Råd
Læringsmål

Tegn på læring

Læs her om de overordnede læringsmål, SSP København mener retter sig mod den forebyggende undervisning og det enkelte tema. Tilknyttet de overordnede mål er ”Tegn på læring”. Disse tegn viser, om de unge har nået de opsatte mål, eller i hvilken grad de er på vej mod målene. Her er eksempler til inspiration, som undervisere kan gøre brug af eller tilpasse sine egne mål.

  • De unge kan planlægge og udføre et mindre dramastykke med andre unge med ”ungdomsvold” som emne. 
     
  • De unge kan forklare forskellen på ”voldstyper” for underviseren.
     
  • De unge kan undervise andre unge i emnet, styre en debat i klassen og konkludere på forløbet.
"Næsten halvdelen af den samlede vold finder sted mellem 23.30 om aftenen og 5.30 om morgenen. Der er mest vold fredag og lørdag"
Det Kriminalpræventive Råd
Opmærksomhedspunkter

Til underviseren

  • Forskellen på emnet "Vold" mellem udskoling og mellemtrin ligger i "alkoholdebut" og "mobilitet". En ung i udskolingen har statistisk set større risiko for at blive involveret i vold, da han/hun vil kunne færdes i miljøer, hvor der drikkes mere alkohol.
     
  • Ved en minoritets accept af psykisk og fysisk vold kan klassens normalitetsbegreb og grænser risikere at blive rykket. Brug derfor tid på emnet og vær om muligt flere undervisere til stede.
     
  • En plan for håndtering af vold og trusler øger trygheden og mindsker sårbarheden og signalere, at vold og trusler er uacceptabelt på skolen. Denne plan kan laves på klasse- årgangs- og/eller skoleniveau. 
     
  • Undervisere kan samarbejde og få hjælp fra andre dygtige mennesker, i og udenfor skolen, om dette tema fx SSP repræsentanten på skolen/i klubben eller SSP konsulenten for område.